SÆSON 2011 / 2012 ser således ud:

Bøllefræs (3-6 år):  mandag kl. 16.00 - 17.00

Super Kids (fra børnehavekl. og op efter): tirsdag kl. 16.30 - 18.00

Tumlastik (forældre/barn): fredag kl. 16.00 - 17.00

 

Træningen foregår i Gadbjerg Hallen

Pris for sæsonen er 350.- pr. barn

Dog med søskende rabat: 1. barn fuld pris, efterfølgende søskende ½ pris (vi går efter adressen).

Hvis du har yderligere spørgsmål kontakt Mie 50 80 44 34 eller ms-removethis@removethis-rolflarsen.dk

Skulle du eller nogen du kender gå rundt med en gymnastik træner-drøm, enten inden for spring eller rytmik, så sig endelig til! Vi kunne godt bruge noget hjælp. Husk det tæller godt på listen over praktisk erfaring på dit CV ;)

Kontakt Mie på 50 80 44 34 eller ms-removethis@removethis-rolflarsen.dk

I GYMNASTIKAFDELINGEN STÅR VI FOR MANGE ARRANGEMENTER:

 

Årets første arrangement er

FASTELAVN.

Dette foregår i hallen, her er der tøndeslagning og forskellige små-lege.

Vi starter med et par fællessange inden tøndeslagning.

Tøndeslagningen er aldersopdelt således:

0-3 årige

4-6 årige

7-9 årige og endelig en tønde til børn, der er ældre.

Når kattekonge og dronning er fundet ved alle tønder, og disse er blevet kronet, får alle børn en godtepose.

Nu skal de voksne i gang med tøndeslagning!!

Det er dagens højdepunkt for legebarnet i de voksne. Børnene sidder og hepper, mens de voksne går "amok".

Super Kids overnatning

En gang årligt, gerne kort før den årige opvisning, tilbydes de børn der går til Super Kids, en kombineret hygge / træningsaften, med overnatning.

Det har været en stor succes, noget børnene ser frem til.

Som sagt indeholder arrangementet træning, fri leg, social hygge, overnatning og endnu mere træning :-) Vores erfaring er at dette arrangement skaber stort sammenhold og er rigtig godt til at skabe stærke sociale bånd blandt børnene.

Gymnastikopvisning

4. søndag i marts kl. 10 afholdes der GYMNASTIKOPVISNING i Gadbjerg Hallen.

Her viser Tumlastik (vores mor-barn-hold, 0-3 årige), Bøllefræs (de 3-6 årige), og Super Kids (fra børnehavekl.), hvor dygtige de alle er blevet i vinterens løb.

Desuden har vi altid besøg af et større gæstehold. Det er som oftest en ungdomsskole, som kommer og laver en opvisning, kan dog også været et andet gymnastik alternativ.

Dette er en meget besøgt og populær dag, hvor mange af de aktive har inviteret familie og venner med.

 Afslutning for trænere og bestyrelsesmedlemmer

AFSLUTNING på sæsonen, som gik, afholdes i april. Her indbydes alle instruktører og bestyrelsesmedlemmer. Det er meget forskelligt, hvad vi finder på, men det er ALTID er god og sjov aften.

 

 

 

 

 
OM GADBJERG.DK | WEBMASTER